Tre spørgsmål der vil gøre dine billeder 119% bedre

Du tager billeder med din smartphone. Jeg ved det, for jeg har set billederne. Og meget ofte har jeg tænkt, at havde jeg bare stået bag din skulder og hvisket et par ting i dit øre, så ville billederne være blevet ganske betragteligt bedre, helt uden nogen omkostning. Det det helt uanset, om det er dit store spejlreflekskamera, dit vintage Leica eller din praktiske smartphone du bruger. Vi skal nemlig hverken snakke lukkertid, blændeåbning eller ISO, men noget der er meget, meget vigtigere.
Med ét ord: Komposition.
Hvert eneste billede du tager, komponerer du: Det er dig der bestemmer, hvor i din billedramme dit motiv er placeret. Billedkomposition kan der skrives tykke bøger om, men hvis du bare kan blive en lille smule mere bevidst, om de valg du foretager, så er dine billeder allerede blevet MEGET bedre. Her er tre spørgsmål, du kan stille dig selv når du tager kameraet frem.

1: Kan jeg fylde rammen bedre ud?
Det du gerne vil vise, grunden til du overhovedet tager billedet, – er der nok af det i billedet? Nej? Ok, så gå tættere på, eller få det til at komme tættere på dig. Og det som ikke er det egentlige motiv, – hvilke valg har du dér? Måske kan du gå et skridt til siden, så du får en pæn mur i baggrunden i stedet for et grimt plastikskilt. Dit valg.

2: Kan jeg placere mit motiv et andet sted end lige i midten?
Nogle gange kan “lige i midten” være det rigtige valg, men det afgørende er, om det er et bevidst valg, eller om du pr automatik placerer dit motiv lige i midten af rammen. I rigtig mange tilfælde giver det en livløs og kedelig komposition.

3: Kan jeg bruge et andet perspektiv?
Vi har alle set helt vanvittigt mange billeder, som er taget fra højden ca 150-165cm. Det er så at sige den højde vi “defaulter” til. Overvej altid, om en anden højde ville være bedre. Gør det til et bevidst valg. Måske vil det gøre en verden til forskel, at du står på den stol, eller sætter dig på gulvet.

By | 2015-08-20T15:32:35+00:00 August 19th, 2015|Uncategorized|0 Comments

About the Author:

Leave A Comment