Hvordan tager man et godt portræt? Og hvordan får man bedst indfanget et andet menneske? Portrætfotografi kræver indlevelse i mennesket og i hele den situation, der omgiver fotograferingen. At tage et portræt vil altid være en opstillet affære. Det er ikke en naturligt opstået eller impulsiv situation, som tilfældigvis blev opsnappet af et kamera, men det behøver ikke nødvendigvis at være negativt.

Komponist og musiker, Halfdan E

Halfdan E, komponist og musiker.

Det kan sagtens lade sig gøre at tage et fotografi, der på en naturlig måde, viser hvem en person er. Mulighederne er faktisk endnu større, når man tager portrætfotografier, der er planlagte. På den måde får jeg som fotograf tid til at kunne finjustere både lys, vinkel og fokus, så jeg fremhæver præcis det, der ønskes. Jeg får tid til at fordybe mig, så jeg kan indfange selv de mindste detaljer, som kan have en stor effekt på et portræt.

For mig handler det om, at vise hvem mennesket, der står foran mig er og fremhæve de træk, linjer og særpræg, der fortæller lidt om, hvem du er. Et portræt kan fortælle mange historier. Derfor vil min tilgang være meget forskellig afhængig af, om du skal have taget et fotografi, der skal bruges i arbejdsrelationer eller til brug som privatperson.

Lars Solgård, overlæge.

Lars Solgård, overlæge.

Anette-portrait-in-profile-short-hair-300x200pxSkal du have taget et profilbillede til linkedIn eller et portræt til dit professionelle liv, har jeg fokus på, at du skal repræsentere en virksomhed. Her er det afgørende, at vi får taget et portræt, der signalerer de egenskaber og kompetencer, som du selv mener, er en del af din person i fagligt øjemed.

Carl Quist Møller, tegner og musiker.

Carl Quist Møller, tegner og musiker.

Skal et portræt derimod benyttes i dit privatliv vil mit fokus i langt højere grad omhandle dine personlige egenskaber – din personlighed. I denne form for portræt fotografi kan den rigtig komme til udtryk, både i stilhed i de små træk eller gennem masser af bevægelse.

Uanset hvilken form for portræt du kunne tænke dig, kan jeg garantere, at du får et portræt, der viser hvem du er, har kant og adskiller sig fra de klassiske portrætfotografier. Alle fotografier vil få billedbehandling, så det lever op til professionelle krav og standarder.

Du kan læse mere om, hvad der er godt at vide, inden du kommer til fotosession hos mig.

Kunne du godt tænke dig et fotografi, hvor jeg stiller skarpt på dine bedste egenskaber? Jeg vil mere end gerne være din foretrukne portrætfotograf i København. Du er velkommen til at ringe til mig på 70 88 26 64, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om, hvad jeg kan tilbyde.